Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Valgfag

På Birkhovedskolen har eleverne valgfag i 7., 8. og 9. klasse. 

Her får eleverne en helt særlig mulighed for at dykke ned i ting, der interesserer dem. 

Når eleverne får lov til at dyrke et emne og nørde med det, som virkelig interesserer dem, tilegner de sig nye kompetencer, og de får dermed helt automatisk et andet engagement, end man måske kan opleve i de gængse fag som dansk og matematik. Dette er med til at øge både deres faglighed og personlige udvikling.  

Valgfagene bidrager ydermere til at udvikle elevernes selvstændighed, nysgerrighed og fordybelse, og det er noget, vi som skole sætter meget stor pris på. 

Vi tilbyder to typer af valgfag:

  • Valgfag af to års varighed (starter i 7. klasse og fortsætter til og med 8. klasse)
  • Valgfag af et års varighed (eleven vælger et nyt valgfag hvert år fra 7.-til 9. klasse) 

De ordinære valgfag (som løber fra 7-8. klasse) består af:

  • Musik
  • Håndværk og Design
  • Madkundskab

Når eleverne har deltaget i valgfaget gennem de to år fra 7.- 8. klasse, er der til slut en praktisk eksamen, hvor de blive evalueret i det, de har lært og skabt gennem de to år. 

De øvrige valgfag består af:

  • Drama
  • Friluftsliv
  • Junioridrætsleder
  • Privatøkonomi/Business
  • Sprogforståelse

Disse valgfag har ingen afsluttende eksamen. 

 

På 9. årgang har alle faget TekInLab - Innovation og Entreprenørskab.

Her arbejdes der med innovation og Entreprenørskab, og vi deltager i entreprenørskabsprogrammet Next Level, som Fonden fra Entreprenørskab står bag. Eleverne skal her arbejde med entreprenørskab - lige fra idé til handling.