Målet med vores anti-mobbestrategi

På Birkhovedskolen ønsker vi aktivt at arbejde med at fremme alle børns trivsel og de gode fællesskaber - for at undgå mobning. Vi ønsker samtidig et beredskab, som kan træde i kraft, med det samme et barn oplever at blive mobbet eller ekskluderet fra muligheden for at deltage i et meningsfuldt og udviklende fællesskab.

 

Mission

• At skabe størst mulig læring for Birkhovedskolens elever - fagligt, socialt og personligt.

 

Vision

• Vi vil være en folkeskole for nutiden. Vi vil i folkeskolens tradition give vore elever personlige, sociale og faglige forudsætninger for at træffe deres egne valg i det samfundsfællesskab, de skal leve i.
   
• Vi har det som en fælles ambition til stadighed at udvikle os og blive klogere på, hvad nutidens skole for livet i praksis indeholder og kræver. Den stadige udforskning og udvikling er en del af vores vision, pædagogik og profil.
   
• Vi er en dynamisk og lærende organisation.
   
• Vi vil være skolen for livet i et globaliseret, digitaliseret og individualiseret vidensamfund. Intet mindre.

 

Børne- og læringssyn

• Alle børn er lige værdige til at blive set og hørt af professionelle voksne.
   
• Alle børn har ret til at blive mødt, der hvor de er og udvikle sig derfra.
   
• Birkhovedskolen er en lærende organisation funderet i læringsfællesskaber. Læring konstrueres og værdisættes i de relationer, som børnene, deres forældre og de professionelle voksne indgår i.

 

 

Birkhovedskolen definerer mobning således:

• Mobning er en intensivering af marginaliseringsprocesser, som opstår i konteksten af de inklusioner og eksklusioner, som skaber grupper.
   
• Mobning opstår, når fysisk, social eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset om denne eksklusion foretages med bevidst intention om at skade, eller om den opleves skadende af den/dem, det går ud over.
   
• En af de centrale mekanismer i mobning er den sociale eksklusionsangst, som tilsyneladende kan lindres gennem produktionen af foragt.
   
• Denne foragt for nogen eller noget kan udtrykkes gennem handlinger, der for eksempel ydmyger, trivialiserer eller usynliggør en person, som skader person eller ejendom, misbruger sociale medieprofiler eller spreder ydmygende oplysninger via digital kommunikation.
   
• Selvom nogle deltagere i en social gruppe kan opleve sådanne marginaliseringsprocesser som positive, så udgør det at berøve et individ den sociale anerkendelse, der er nødvendig for oplevelsen af værdighed, en form for psykisk tortur for den person der rammes.

Robin May Scott, 2014

 

Digital mobning

• Ovenstående definition er også dækkende for digital mobning, idet længslen efter at høre til en gruppe, ensomhed og marginaliseringsprocesser, ligeledes foregår digitalt.

 

Vi skal dog have en særlig opmærksomhed på følgende:

• At anonymitet fra afsender typisk forværrer sproget og tonen, og kan derfor opleves som mere krænkende.
   
• At definitionen ikke beskæftiger sig med, at flere og flere børn og unge oplever en afhængighed af telefon og andre digitale kommunikationsformer.

 

 

Forebyggelse: Konkrete tiltag

Ledelse

Ledelsen sikrer:

• At værdisættet er indarbejdet på skolen.

• At personalet har mulighed for at arbejde med trivselsfremmende aktiviteter.
• At der er klar fordeling i opgaver og håndtering, når vi oplever en ”mobbesag”. Viceskoleleder, inklusionsvejleder og teamet i pågældende klasse eller årgang står for proces, registrering og udfyldelse af handleplan i tæt samarbejde med forældre.
• At der samarbejdes med inklusionsteamet mod en trivselsfremmende skolekultur, hvor tidlig indsats og konstant udvikling af stærke læringsfælleskaber er hjørnesten.

 

Personale

Alle årgange arbejder med trivselsfremmende aktiviteter. Her med et særligt fokus på udvikling af årgangsteamene.
 

Vi er særligt opmærksomme på:

• At fællesskabet i en klasse skal understøttes i forbindelse med overgange - fx fra børnehave til skole og større lærerskift. Derfor gennemfører inklusionsteamet i samarbejde med årgangsteamet faste trivselsforløb ved opstart af nulte, første og femte klasse.
• At vi arbejder præventivt, idet der foretages interne trivselsundersøgelser i tredje, syvende og ottende klasse - i samarbejde med inklusionsteamet. Disse undersøgelser følges op af forløb i klasserne efter behov.
• At hvis der opstår mistanke om mobning, igangsættes straks et trivselsforløb i klassen.
• At personale i frikvarter/pauser er særligt opmærksomme på at understøtte trivselsfremmende aktiviteter, som evt. igangsættes i samarbejde med elevrådets legepatrulje.
• At pauser skal opleves som gode stunder af alle elever.
• At skolen er båret af stærke fælleskabsdannende traditioner som kirkebesøg, juleafslutning, faste emneuger, aktivitetsdag, læsebesøg af ældre elever hos de mindre klasser. Disse traditioner underbygger en trivselsfremmende kultur.

 

Elever

• I samarbejde med elevrådet planlægges legeforløb hos de mindre elever.

• Mobning er på dagsorden i elevrådet mindst 2 gange årligt.
• Elevrådet arbejder med trivselsfremmende aktiviteter.

 

 

Forældre

• Alle forældre har et ansvar for at løfte anti-mobbestrategien ved aktivt at støtte fællesskabet i klassen.
• Et tæt forældresamarbejde er af afgørende betydning, når vi oplever mobning, og derfor involveres relevante forældrene staks ved en mobbesag.
• Der indkaldes til møde mellem forældre, lærere, pædagoger og ledelse. På disse møder igangsættes en handleplan - samt en dato for evaluering af denne handleplan. I handleplanen vil det fremgå tydeligt, hvem der har hvilke opgaver ift. mobbesagen.

 

Skolebestyrelsen

• En repræsentant fra skolebestyrelsen deltager på skoleårets første forældremøde 0.- 9. klasse.
• 1 gang årligt drøftes forbyggende tiltag vedr. mobning på bestyrelsesmøder.

 

Forebyggende handlinger- samlet set:

Der er flere aktører på banen for at sikre trivslen for hver elev

• Forældreaftaler i forbindelse med konflikter.
• Forældrene kontakter skolen i forbindelse med mistrivsel.
• Skolen kontakter forældre ved mistrivsel.
• Valg af kontaktforældre.
• Elevernes trivsel er med som punkt ved skolehjemsamtaler.
• Der afholdes informationsmøde af årgangens lærere/pædagoger i samarbejde med inklusionsteamet for udvalgte årgange:
  • 0. årgang: Klasseforældre. Fokus på klassens sociale liv.
  • 1. årgang: Digitale medier.
  • 4. årgang: Digitale medier, oplæg og forældreaftaler.
  • 6. årgang: Oplæg om alkohol og andre rusmidler samt forældreaftaler.

 

Håndtering af mobning - hvem involveres ved mobning?

• Et tæt forældresamarbejde er af afgørende betydning, når vi oplever mobning, og derfor involveres forældrene staks ved en mobbesag.
• Der indkaldes til møde mellem forældre, lærere, pædagoger, ledelse.
• På disse møder igangsættes en handleplan samt en dato for evaluering af denne handleplan.
• I handleplanen vil det fremgå tydeligt, hvem der har hvilke opgaver/handlinger ift. mobbesagen.

 

 

Forankring

På Birkhovedskolen ønsker vi aktivt at arbejde med at fremme alle børns trivsel og de gode fællesskaber, for at undgå mobning.

Vi ønsker et beredskab, som kan træde i kraft med det samme, et barn oplever at blive mobbet eller ekskluderet fra muligheden for at deltage i et meningsfuldt og udviklende fællesskab.

Princip om åbenhed:

• At tale om - og lære om - forskelligheder.
• Uforudsigelige reaktioner og anderledes handlemønstre/kontaktformer er svære for alle, men det man forstår, har man lettere ved at tackle.
• Øge trivslen på tværs af køn, så piger og drenge oplever, at de er en del af det samme fællesskab.

 

Når mobning sker - Proces – hvem gør hvad.

Et tæt forældresamarbejde er af afgørende betydning, når vi oplever mobning, og derfor involveres forældrene straks ved en mobbesag.

Forældre har ligeledes mulighed for at kontakte skolen straks, hvis de oplever mobning.

Forældre indkaldes straks til møde og på disse møder igangsættes en handleplan samt en dato for evaluering af denne handleplan.

I handleplanen vil det fremgå tydeligt, hvem der har hvilke opgaver/handlinger ift. mobbesagen.

Skolen kontakter Pæd./adm. konsulent Mette Helding Madsen fra Nyborg Kommunes Skole- og Kulturafdeling, som registrerer sagen.

 

Tidsplan	Deltagere	Formål	Opmærksomheder
Screeningsmøde	Ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elev	Hvad er på spil – hvordan arbejder vi med problematikken	Ved mobbesag registrerer skolen i samarbejde med skoleforvaltning en mobbesag og mobbehandleplan i gangsættes inden for 10 hverdage.
Efter 2 uger	Ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elev	Status – har mobbehandleplan og indsatser haft den ønskede effekt?
Efter 4 uger	Ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elev	Status – har mobbehandleplan og indsatser haft den ønskede effekt?
Efter 8 uger	Ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elev	Status – har mobbehandleplan og indsatser haft den ønskede effekt?
Efter 16 uger	Ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elev	Afslutning eller fortsættelse på mobbehandleplan

 

Handleplan i forbindelse med mobning – det er skolens ansvar at udfylde og overholde tidsfrister

 

Skole
Klasse
Dato
Tovholder på handleplanen
Hvem bliver inddraget i arbejdet med handleplanen?
Indledende overvejelser
Hvordan er I blevet opmærksomme på, et der foregår noget, som kræver en handleplan?
Beskriv hvad I allerede ved, om det der foregår:   Hvilke elever er involverede? Hvor foregår det typisk?   Hvad foregår der?   Hvordan vil I beskrive eleverne i gruppen og deres relationer og roller?   Hvis situationen ikke er ny, hvordan har skolen tidligere forsøgt at løse problemerne?
Baseret på jeres nuværende viden, er det så nødvendigt med akutte tiltag for at gribe ind med det samme?   (F.eks. ekstra støtte til bestemte elever, ekstra gårdvagt, ekstra underviser, samtaler med bestemte elever e.l.)
Afdækning
Hvordan har I lavet jeres afdækning?   (F.eks. det skrevne materiale om klassen, elevinterviews, observationer, forældreinterviews, sociogram, spørgeskema e.l.)
Hvad peger jeres undersøgelse på?
Hvilke overordnede temaer handler det om?   (F.eks. grov sprogbrug, lav tolerance for forskellighed, digital kommunikation, højt konfliktniveau, frygt for at blive holdt udenfor e.l.)	Tema 1   Tema 2   Tema 3
Indsatser
Hvilke konkrete indsatser vil I sætte i gang for at løse problemerne?	Ift. tema 1-3 Vær konkret!
Tegn på at indsatsen virker. Hvilke tegn ønsker I at se for at vide, at indsatserne har den ønskede effekt?   (Det kan være helt konkrete ændringer, som f.eks. at flere elever tør tage ordet eller række hånden op i timerne, at flere elever er sammen på tværs, at der er færre konflikter eller at elever ikke er alene i frikvartererne.)
Ansvarlig for indsatser	Indsæt navne
Løbende opfølgning
Efter 2 uger
Efter 4 uger
Efter 8 uger
Efter 16 uger
Plan for det videre arbejde
Hvordan vil I sikre, at elever, der har været berørte af denne situation, får den nødvendige hjælp og støtte fremover?
Hvordan vil I arbejde for, at skolen fremadrettet undgår situationer med mobning eller lignende og sikrer et trygt undervisningsmiljø for alle elever?
Er der erfaringer fra håndtering af sagen, som I skal informere til skolens bestyrelse (som er ansvarlig for skolens antimobbestrategi og som har tilsynspligt)?
Delbar handleplan
Husk!	Anvend skabelon for delbar handleplan ift. information til klassen