Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om SFO'en

Birkhovedskolens SFO har ca. 130 børn fra 0. til 3. klasse. SFO’en holder til i skolens indskolingsbygning (bygning B).

En dag i SFO’en
SFO’en åbner hver dag kl. 6:00 og pædagogerne er sammen med børnene, indtil de sendes ud i klasserne ca. kl. 7:50. I SFO’en er der mulighed for at spise medbragt morgenmad indtil kl. 7:30. Vi sørger for mælk til morgenmaden. Der er mulighed for at læse bøger, spille spil, male og lave andre stille aktiviteter, som skaber en rolig start på dagen.

Når børnene har fri fra skole, bliver de krydset af i klassen og eleverne fra 2. og 3. klasse går selv til SFO’en. Elever fra 0. og 1. klasse er allerede i bygningen og finder selv til SFO’en. Om eftermiddagen er der forskellige aktiviteter som kreative værksteder, boldspil i gymnastiksalen, bål og andre udeaktiviteter. Der er stadig mulighed for læse bøger, spille spil, male og lave andre stille aktiviteter indendørs. Børnene har mulighed for at spise deres eftermiddagsmad, inden de tager hjem.

SFO’en lukker og siger tak for en dejlig dag kl. 17:00.

 

Åbningstider i SFO’en
Morgenåben: 6:00-8:00.

Eftermiddagsåben: Mandag til fredag 12:45-17:00.

På skolefri dage er der åbent fra 6:00-17:00.

SFO’en holder lukket d. 24/12 og 31/12. Alle ferier og helligdage kræver særskilt tilmelding til skolen.

Betalbar sommer-SFO 2024: Uge 27-28-29-30, hvor der tilmeldes til ”pladsanvisningen”. Birkhovedskolen og Danehofskolen har sommer-SFO sammen, og i 2024 er vi på Birkhovedskolen.